URBANblog

Hvad er meningen?

I forbindelse med mit ph.d studie er jeg igang med at læse en masse om evolution, genetik og bare biologi generelt (selvom jeg dog er med IT baggrund). Evolutionen er baseret på en teori fremsat af Charles Darwin i 1859, som bl.a. går ud på det almene kendte koncept “survival of the fittest”.

Idag da jeg fokuserede meget på at lære om evolutionen kom jeg til at tænke over hvorfor evolutionen egentlig er opstået? Hvad meningen med det hele? I IT har vi nemlig et begreb kaldet genetisk algoritmer, som er inspireret af evolutionen. Disse algoritmer (algoritmer=”en skarpt beskrevet måde at udføre nogle handlinger på”) bruges til at løse optimeringsproblemer.

Så var det jeg kom til at tænke på - er evolutionen sat i verden af Fruherre (eller hvem det nu er) til at løse et optimeringsproblem - og hvad er problemet der ønskes løst?
Forsøger evolutionen at finde den organisme som lever bedst af alle på Jorden? I videnskabelig forstand er evolutionen jo ekspert i at finde arter som adapterer sig til deres miljø - i vores tilfælde Jorden. Hvis det er rigtigt, så tror jeg faktisk at vi engang har været en af de bedste - det er vi ikke mere.

Vi har jo nu fundet ud af at alt det CO2 vi lukker og har lukket ud i atmosfæren ikke er sundt for hverken os eller vores planet. Så måske kan vi slet ikke med rette ses os som “the fittest” mere? Den intelligens som vi priser os så højt for og som er “skyld” i at vi har opfundet måder at fremstille energi som forurener kan måske ende med at være det træk som gør at evolutionen “går baglæns” at der pludselig en dag kun vil være aber og ingen mennesker, som trods alt ikke er “dumme/kloge” nok til at bygge et kulkraftværk. Problemet er at hvor andre arter i ro og mag udvikler forskellige træk som kan være mere eller mindre gode for deres egen lokale art, så har vi udviklet noget som skader alle arter på Jorden - undtagen dem som kan lide et højt CO2 indhold og varme.

Er vi den uheldige deltagende del af livets store optimeringsproblem som gør at evolutionen for første gang ikke finder en løsning? Måske, men vi kan jo selvfølgelig også gøre noget ved det…

Goddag verden!

Velkommen til Urbanblog.dk. Dette er dit første indlæg. Rediger det eller slet det.
Hvis du er i tvivl om hvordan du gør, så kig i venstre side af forsiden på urbanblog.dk - der er hjælp og tips til hvordan du bliver en god blogger.